Forkølelse og ømme muskler kan gå hånd i hånd

Det er ikke rart at blive syg. Sygdom kan være med til at forhindre, at man kan passe sine pligter i den private sfære og på arbejdspladsen. Faktisk er det sådan, at de fleste slet ikke har tid til at være syge længere. Det er selvfølgelig en god ting, at vi som danskere har en fornuftig indstilling til fast arbejde, men sygdom kan være uundgåeligt. Dette indlæg skal betragtes som en lille hjælp til, hvordan man kan modvirke forkølelse og ømme muskler, da disse to ofte rammer oveni hinanden, hvilket kan være meget ubehageligt.

Egentlig er det sygdommen influenza, der kan give ømme muskler. Dog vil den milde influenza af type C, der er meget almindelig i Danmark, i langt de fleste tilfælde have symptomer, der minder meget om en forkølelse. Det er dog vigtigt at forstå, at der er stor forskel på forkølelse og influenza. I begge tilfælde er der tale om en virussygdom, men en forkølelse rammer ofte de øvre luftveje, altså næse, bihule og svælg. Influenza giver ømme muskler og led, foruden hovedpine og feber. Hvor en forkølelse er en mildere sygdom og går hurtigt over, kan en influenza-virus godt vise sig at være truende, især hvis den er af type A og rammer ældre mennesker eller folk med et i forvejen immunforsvar.

Slip af med forkølelse og ømme muskler

Der er ikke rigtig nogen kur mod forkølelse, udover at lade immunforsvaret klare ærterne. Man kan hjælpe processen på vej ved at holde sig i ro og klæde sig varmt på, og få masser af søvn. Så har kroppen optimale betingelser for at rense sig selv ud. Desuden kan man overveje at bruge en næsespray, hvis man er irriteret af løbenæse.

I forbindelse med ømme muskler i kølvandet skal man være endnu mere opsat på at forholde sig i ro. Det er vigtigt at drikke masser af vand eller te, så man opretholder en god væskebalance, da denne kan forstyrres af feberen. Man kan overveje om man skal tage medicin mod hoste, så man kan sove bedre om natten. Hvis man føler for det, kan man også tage smertestillende medicin. For eksempel modvirker midlet Ipren både hovedpine og smerter i muskler og led, så de ikke vil føles så ømme. Det vil ikke gøre, at man bliver helbredt på stedet, men det kan i det mindste gøre sygdomsforløbet mere udholdeligt.

Vaccination mod forkølelse og ømme muskler

Der findes masser af vaccinationer mod rigtig mange virussygdomme, men ikke lige mod forkølelse. Da det ikke er en alvorlig sygdom er det heller ikke rigtig nødvendigt, men det er betryggende, at lægevidenskaben har taget sig af de farligere varianter. Hvis man gerne vil slippe for influenza og ømme muskler, så kan man overveje vaccination. Denne vaccination målrettes ældre over 65 år, gravide, hjertepatienter, lungepatienter og andre patienter med særlige behov.

Lige meget hvad behøver man ikke frygte forkølelse og ømme muskler mere end som så, det skal nok gå over, hvis man giver det tiden til det.

Du kan følge med på alle reaktioner til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan lægge et svar – eller trackbacke fra dit eget site.

Skriv et svar

XHTML: Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>