Det bedste hus at sælge for en ejendomsmægler
I Finansnyhederne kan man i dag læse, hvilket hus, man skal have, for at det kan betegnes som klart salgsbart og salgsklart ifølge en række ejendomsmæglere. De er blevet bedt om at se på vinduer, mure og tag og give hver enkel type i de tre kategorier point eller karakterer fra 1 til 5, hvor 5 er bedst.
Det sjove er, at ingenting opnåede at få fem point. Kun aluminiumsvinduer fik en karakter på 4,3 som det højeste, hvilket betyder, at det er næsten dobbelt så godt at have aluminiumsvinduer frem for plastvinduer, der sneg sig op på 2,4 point.
Sammenfattet set, er det ideelle hus, set med en ejendomsmæglers øjne, et hus med røde mursten, aluminiumsvinduer og almindelig tegltag. Med sådan et hus, er pointsummen 12,8 ud af 15. Sværest ville det være at sælge et hus af gasbeton med eternittag og plastvinduer – et hus, der med nød og næppe sniger sig op på 6 point ud af 15.
Du kan følge med på alle reaktioner til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Der er lukket for både kommentarer og pings i øjeblikket.
Der er lukket for kommentarer.