Reklamer for hvidevarer og elektronik

I den seneste tid er Danmark blevet ramt af havenisser, nudister, eskimoer og en skør mand, som sælger hash og nøgler. Siden Kaj & Bøje er der i reklamerne på TV blevet fremført mange skøre og skæve personligheder, som skal få modtagerne til at identificere og genkalde virksomhederne bag reklamerne. Men aldrig har der været så mange forskellige personligheder i reklamerne, og nu er Kaj kommet tilbage uden Bøje, men med en polsk måge ved navn Piotr. Det spørgsmål, som trænger sig på er, hvornår der er for mange personligheder til, at vi som modtagere, ikke længere kan skelne dem fra hinanden?

Ideen med at anvende disse personligheder, særligt inden for hvidevarer og elektronik, er foruden identifikationen og genkendelsen af virksomhederne, også et ønske for nogle virksomheder om, at deres produkter giver mere mening for modtagerne. Således er TDC’s HomeTrio pakke eksempelvis blevet sammenlignet med trefarvet is af nudisten Claus i TV-reklamen. Det er uden tvivl også serveret meget appetitligt, men er det virkelig nødvendigt?

I reklamerne for hvidevarer er det Wupti Pede og en hardcore forretningsmand, der begræder Skousen’s kommunistpriser, spillet af Ulf Pilgaard, som er hoppet i denne røde reklamebølge. Det er ikke fordi, at det nødvendigvis har været et dårligt reklameudspil med disse personligheder, men de mange virksomheder, som efterhånden har budt ind med deres kreativitet, må vel efterhånden drukne i mængden og trætte modtagerne.

I den anden ende af skalaen ses eksempelvis en online forhandler af hvidevarer, WhiteAway.com, som ganske vist benytter en endorser, men ærligt og redeligt reklamerer for sine tilbud på gammeldags facon. Heller ikke Jysk med de usexede produkter som dyner og havemøbler, har droppet sine meget informative og lige-på reklamer, og spørgsmålet er, om ikke denne type reklamer igen vil vinde frem, når modtagerne er blevet trætte af pudsige personligheder?