Min veninde har fået paradentose og skal have sit første implantat

Min veninde ringede til mig i går aftes, og jeg kunne hurtigt høre, at hun var rigtig ked af det. Jeg spurgte selvfølgelig med det samme, hvad der var galt, og hun fortalte med gråd i stemmen, at hun havde fået konstateret paradentose, og at hun allerede skulle have et implantat.

Jeg vidste umiddelbart ikke, hvad jeg skulle sige til hende, for det var ikke lige paradentose, jeg havde regnet med, at hun ville sige. Jeg formåede dog at sige noget i stil med, at det nok skulle gå, og at det bedste nok var at få det implantat så hurtigt som muligt.

Jeg synes godt nok, at det er tidligt at få paradentose i en alder af 26 år, men det er man jo ikke selv herre over, og hvis man skal prøve at se positivt på det, så er det jo rigtig heldigt, at hun kun skal have et implantat frem for at få udskiftet alle sine tænder på en gang.

Nu hvor hendes paradentose er blevet opdaget i et meget tidligt stadie, kan hun nå at få den rette behandling således, at hun ikke mister alle sine tænder, og et enkelt implantat er forhåbentlig nok.

På længere sigt kan det selvfølgelig godt være, at hun skal have nogle flere implantater, men den tid den sorg. Jeg prøvede i hvert fald at berolige hende ved at sige, at hun skulle prøve og se positivt på hele situationen. Tænk hvis hendes paradentose for eksempel ikke var blevet opdaget, før hun begyndte at miste sine tænder. Så havde hun ikke kun brug for et implantat, men så skulle alle hendes tænder sandsynligvis skiftes ud.

Det kunne hun selvfølgelig godt se logikken i, men jeg tror også bare, at hun var rimelig chokeret over at få at vide, at hun havde paradentose og nu skulle have sit første implantat.